Bliv frivillig

Her på siden kan du læse om, hvad det vil sige at være frivillig hos os og blive klogere på, hvordan du bliver det. 

Frivillig

Din rolle

Som frivillig hos os får du en vigtig rolle. Du bliver nemlig afgørende for, at vi kan være med til at fastholde Aarhus som en international toparena for sejlsportsevents. Samtidig får du et unikt indblik i vores maskinrum og scenerne bag de store events – her kan du bl.a. møde vores dygtige OL-sejlere og blive en del af et stærkt fællesskab.

Vores frivilligopgave koordineres af vores frivilligkoordinator Inge Kjærgaard.

Som frivillig under vores fane kan du forvente alt fra små folkelige events til store internationale sejlsportsevents.

Ønsker du at høre mere om det at være frivillig hos os, kan du kontakte Inge Kjærsgaard. Se oplysninger nederst på siden. 

Vi glæder os til at se dig som en del af vores stærke frivillignetværk.

Fra Sailing Aarhus på egen hånd – til at være anden halvdel af Aarhus Internationale Sejlsportscenter

Selvom Sailing Aarhus er fusioneret med Aarhus Internationale Sejlsportscenter, står vi for præcis det samme, som vi altid har gjort i forhold til de frivillige.

Så når du er frivillig hos os, vil du ikke kunne mærke forskel. 

 

 

Vores værdier

Aarhus Internationale Sejlsportscenter herunder også Sailing Aarhus er en organisation, der arbejder for at udvikle sejlsporten og tiltrække store stævner og sejlsportsevents. Det gør vi kun med hjælp fra frivillige – ingen frivillige, ingen sejlsport i verdensklasse i Aarhus. 

Som frivillig hos os kan du forvente følgende:

  • At få mad og drikke på vagterne
  • At få en event-t-shirt, som skal bæres under vagten og må tages med hjem bagefter
  • At blive en del af et stærkt fællesskab med et netværk af andre matroser
  • At få en sjov og unik oplevelse i Aarhus Internationale Sejlsportscenters fantastiske rammer lige ud til Aarhusbugten

Vi forventer følgende af dig som frivillig:

  • At du møder med godt humør og gå-på-mod i forhold til at løse vigtige opgaver
  • At du er servicemindet og imødekommende
  • At du møder op til aftalt tid og sted i forhold til den opgave, du har meldt dig på
  • At du giver besked hurtigst muligt, hvis du skulle blive forhindret
  • At du har mod på at give den en skalle, selv når der i perioder er travlt
  • At du er over 18 år

 

Vores frivilligopgave koordineres af Inge Kjærgaard.

Se hendes mailadresse her: inge@aarhussejlsportscenter.dk