I slutningen af maj bliver Aarhus historiens første danske stopover-by i megaeventen The Ocean Race, der ventes at tiltrække cirka 400.000 publikummer. Nu udlodder Sailing Aarhus helt eksklusivt en ’boat tour’ på en VO65’er under eventen i Aarhus fra den 29. maj til den 8. juni 2023. Se, hvordan du deltager på Sailing Aarhus’ Facebook-side. Opdateret: vinderen af konkurrencen blev Else Lyhne.
Verdens vel nok vildeste havkapsejlads rammer Aarhus om godt en uge og udløser flere års spændt venten. Arrangørerne, Aarhus Kommune, forventer ti dage med folkefest, underholdning i alverdens afskygninger og spektakulær sejlsport omkring havnen i Aarhus, der fyldes til bristepunktet.
Nu giver Sailing Aarhus dig og en ven, partner, et familiemedlem eller en helt fjerde mulighed for at komme tæt på Ocean Race-festlighederne med en eksklusiv ’boat tour’ på en af feltets VO65’ere onsdag den 7. juni kl. 14.00.
Alt, du skal gøre for at deltage, er at fortælle, hvem du vil dele oplevelsen med, og hvorfor du skal vinde, i Sailing Aarhus’ opslag på Facebook eller Instagram fra lørdag den 20. maj. Vi trækker en vinder af de to billetter onsdag den 31. maj. Vinderen får direkte besked og annonceres i opslagene.
Følg med i The Ocean Race via Sailing Aarhus’ kanaler på Facebook, Instagram og LinkedIn, ligesom du kan finde alt, hvad der er værd at vide om The Ocean Race Stopover Aarhus her.
Hvor, hvornår og hvem?
- Hvor: Race Village, Havnepladsen i Aarhus
- Hvornår: onsdag den 7. juni 2023
- Tid: kl. 14.00
- Hvem: Sailing Aarhus
Foto: Peter Brøgger