Når Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter genopliver Ø-stafetten bliver det med IT-firmaet Trifork i ryggen, der indgår hovedsponsoratet for eventen i 2024. Trifork igennem længere tid været tilknyttet det maritime miljø på Aarhus Ø via. deres engagement i The Ocean Race 2023 og store deltagelse i diverse events.
På Sankthansaftens dag i 2022 så et nyt oplevelsesløb dagens lys på Aarhus Ø. Her blev første udgave af Aarhus Ø-stafetten løbet rundt omkring og ind og ud imellem ikoniske bygninger og smukke maritime omgivelser på Øen i stafethold af 3. Med omkring 150 deltagende, med en stor flok fra netop Trifork, var et nyt fritidsløb kommet godt fra land:
”Vi søger altid efter gode og meningsfulde aktiviteter for vores medarbejdere, så da Sailing Aarhus kom med denne mulighed, var det oplagt for os at være en del af. Løbet kombineret med den imponerende bålafbrænding til Sankthansaften bagefter gav vores deltager en rigtig fed dag”, udtaler CMO i Trifork, Malthe Kringelbach Iversen.
Grundet en tætpakket 2023 sæson med The Ocean Race som kronjuvel, var ressourcerne der ikke til at gentage succesen. Det har Trifork dog valgt at lave om på, da de med deres støtte sikre eventens tilblivelse i 2024:
”Forholdet til det maritime og Sailing Aarhus har altid fungeret rigtig godt, så vi ville gerne støtte op om deres aktiviteter i en mere udvidet grad end blot deltagelse. At vi nu kan lægge navn til Aarhus’ nye oplevelsesløb er noget vi er stolte af”, slutter Malthe.
Vækker glæde på broen
Aftalen sikre ikke blot en events overlevelse, men den taler også ind i et ønske om at skabe fællesskabende aktiviteter på Aarhus Ø. Stafetløbet ligger i forlængelse af et velbesøgt Sankthansarrangement, så man på denne dag virkelig kan vise Aarhus Ø frem og hvad de bynære havnearealer kan.
”Vi er utrolig glade for Triforks fortsatte engagement i de maritime områder her på Lystbådehavnen og på Aarhus Ø generelt. Vi har påtaget os en opgave om at lave en dag der samler Aarhus Ø og med Triforks støtte, har denne dag nu et meget, meget attraktivt program. En dejlig, varm sommerdag med oplevelsesløb om dagen og Sankthans bålafbrænding på vandet om aftenen lyder ikke helt tosset”, udtaler direktør i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Jon Koch Hansen.
Stafetløbet bringer deltagerne rundt på en 4km lang rute på Aarhus Ø fyldt med oplevelser før, under og efter. Stafetten finder sted søndag d. 23. juni og tilmeldingen er åben.