Nyheder ⌟

Kaløvig er blandt fire danske hold til Champions League 2020

14. november 2019

Sidste års bronzevindere fra Kaløvig er igen at finde blandt deltagerne i næste års udgave af Sailing Champions League. Deltagerlisten blev offentliggjort for nylig, da de sidste udenlandske ligastævner fandt deres afslutning. Her er fire danske hold traditionen tro med og har mulighed for at nå finalen i 2020.

Sidste års Sailing Champions League endte med en flot bronzemedalje til Kaløvig Cobras i sæsonfinalen i St. Moritz. Næste år får Kaløvig lov at forsvare medaljen eller måske endda bytte den ud med en ny medalje af finere karat.

Kaløvig Cobras er således én af fire danske klubhold, der stiller til start i den prestigefyldte internationale sejlsportsliga, da det blev til en samlet 4. plads i Sejlsportsligaen 2019 efter en tæt afslutning i Aarhus. Det er nemlig top-4 fra de europæiske ligaer, som bliver udtaget til Champions League.

Sidste års bronzevindere får dansk selskab af KDY Sharks, som vandt Sejlsportsligaen i år, overraskelsen fra Bandholm White Tailed Eagles og Frederikshavn Seahawks, der blev 3’er i ligaen foran snuden på Kaløvig.

Se alle Champions League-deltagere her

Her er den komplette liste over alle de europæiske hold, der har fået den attraktive billet til næste års kvalifikation:

Sailing Champions League 2020: The qualified clubs