Lige siden 2021 har besætningen i Sailing Aarhus beklædt sig i tøj fra Helly Hansen, leveret af AFI Marine, når der er blevet afviklet sejlsportsstævner i Aarhus. Det fortsætter vi med de næste to år også, da parterne er nået til enighed om en forlængelse af samarbejdet til og med 2025.
For over 3 år siden, da corona-pandemien var på sit højeste, startede et nyt og spændende samarbejde i Aarhus. Helly Hansen og AFI Marine blev sponsorer i Sailing Aarhus, og blev dermed leverandør af den daglige beklædning i Sailing Aarhus, samt event- og frivillig tøj til besætningen under alt fra internationale, nationale og lokale sejlsportsevents der bliver afholdt.
– “Helly Hansen er en af de helt store spillere indenfor sejlertøj, så det var et stort scoop for os dengang at lande en aftale med Helly Hansen og AFI Marine, da vi dermed fandt et tøjbrand, som med deres høje kvalitet både i udtryk og komfort, passede lige ind i den branche vi begår os i”, udtaler Centerchef i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Jon Koch Hansen
Samarbejdet gør det muligt at på årlig basis at beklæde de ansatte med daglig gang på kontoret og 300 af de frivillige, som hjælper os igennem hver sæson.
– “Det er super fedt, at vi som organisation kan tilbyde vores ansatte og vores frivillig noget fedt og praktisk tøj, som gør det til en fornøjelse at tage på arbejde og afvikle events”, slutter Jon Koch Hansen.
Udvikling af sejlsport i Aarhus
For AFI Marine er forlængelsen er samarbejdet noget der vækker begejstring i den store bådudstyrs butik i Egå.
– “Vi ser det som en naturlig del at medvirke til at skabe optimale betingelser for udviklingen af sejlsporten, både på eliteområdet og klub niveau. Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Helly Hansen og Aarhus Internationale Sejlsportscenter / Sailing Aarhus”, lyder det fra direktør, Jørgen Guldmann.
AFI Marines store udvalg af bådudstyr fra A til Å findes her: https://afi.dk/shop/
Forbindelse til det internationale, nationale og lokale
Også hos Helly Hansen er der glæde at spore over forlængelsen.
– “Helly Hansen er glade for at kunne forlænge samarbejdet som startede for over 3 år siden med Sailing Aarhus. Sailing Aarhus rammen som nu er et samlet hus under Aarhus Internationale Sejlsportscenter, har vist at de kan samle sejlsport lokalt, nationalt og internationalt. Derfor er det ganske enkelt for Helly Hansen at støtte og have en forbindelse hertil. Her rammer vi spot on hvad vi gerne vil, når vi tænker sejlsport og at vi kan gøre det sammen med vores gode samarbejdspartner i Aarhusområdet, AFI Marine er bare et plus”, udtaler Key Account Manager for Helly Hansen, Peter Riisberg.
Udover tøj leverer AFI Marine og Helly Hansen også præmier til udvalgte stævner. Aftalen løber til og med 2025.