Nyheder ⌟ sejlads ⌟

Greencarrier forlænger samarbejdet

Greencarrier Liner Agency Denmark A/S forlænger samarbejder med Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter på den eftertragtede firmasejlads “Greencarrier Business Cup”, og ligger dermed også navn til eventen i 2024 og 2025. I sommeren 2021 deltog Morten Quist Andersen og et par af hans kollegaer i en virksomhedssejlads, hvor man selv skal navigere og styre […]
23. januar 2024

Greencarrier Liner Agency Denmark A/S forlænger samarbejder med Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter på den eftertragtede firmasejlads “Greencarrier Business Cup”, og ligger dermed også navn til eventen i 2024 og 2025.

I sommeren 2021 deltog Morten Quist Andersen og et par af hans kollegaer i en virksomhedssejlads, hvor man selv skal navigere og styre en båd, arrangeret af Sailing Aarhus. I 2023 deltog han og 80 af hans medarbejdere, leverandører og kunder i selvsamme virksomhedssejlads dog under navnet “Greencarrier Business Cup”, og nu forlænges samarbejdet med yderligere to år.

– Hos Greencarrier glæder vi os over at forlænge partnerskabet med Sailing Aarhus i yderligere 2 år. Greencarrier Business Cup skaber de perfekte rammer for en actionfyldt Greencarrier Challenge og samtidig på unik vis udfordrer vores kunder og samarbejdspartnere, mens vi lever vores værdier; humor og glæde, engagement og involvering, lyder det fra Managing Director for Greencarrier Danmark, Morten Quist Andersen

Greencarrier Business Cup har siden 2021 været et event i vækst og har budt dets deltagere på action packed kapsejlads på Aarhusbugten, hvor teamwork og kommunikation er omdrejningspunktet for den populære virksomhedsevent. Fra at blive afholdt én dag i 2021 til at have næsten to dage fuldt booket i 2023, er et tegn på en god oplevelse på vandet sammen med sine kollegaer.

Støtter lokalt

Med over 120 deltagere i 2023-udgaven og Greencarrier Danmarks forlængelse af sponsoratet, er der skabt grobund for at eventen kan blive endnu større og dermed også forøge støtten og opmærksomheden til det livlige maritime miljø i Aarhus.

– Det forlængede partnerskab er et udtryk for Greencarriers vedvarende engagement i at støtte den lokale sejlsport og skabe unikke oplevelser for virksomheder i Aarhus, slutter Morten Quist Andersen

Tæt samarbejde skaber gode resultater

I Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter er man ligeledes godt tilfredse med forlængelse af samarbejdet med Greencarrier Danmark, hvor et effektivt og tæt samarbejde har været nøglen til afviklingen af et succesfuldt event.

– At have Greencarrier Danmark i ryggen, giver os som den afviklende part et stort råderum, for at optimere på oplevelsen for de deltagende virksomheder. Vi er meget glade for udviklingen af denne event og glæder os til at se den vokse sig endnu større sammen med Morten og hans kollegaer, og takker for deres store og fortsatte støtte, udtaler centerchef, Jon Koch Hansen.

Greencarrier Danmark startede som hovedsponsor af Greencarrier Business Cup i 2022 og har nu forlænget aftalen til og med 2025.