Lokale Jesper Andersen fra Aarhus Sejlklub med Per Risvang og Søren Andersen ombord tog atter DM-guld, da det nationale mesterskab for Spækhugger og Albin Express i weekenden blev afviklet på Aarhusbugten. Skipper Søren Juel fra Thurø Sejlklub snuppede titlen hos Express’erne i en tæt afgørelse.
Aarhusbugten viste sig fra sin drilske side, da Aarhus Sejlklub i weekenden var vært ved DM for Spækhugger og Albin Express. Det blev især et letvejrsstævne for sidstnævnte, mens Spækhuggerne tog søndagen i brug og fik gennemført tre gode sejladser i fede, varierende vindforhold.
De udfordrende vindforhold på bugten var dog ikke nok til at stoppe Thurø-sejler Søren Juel med Carsten Hansen, Henrik Hansen og Philip Cossen fra at hjemtage DM-guldet i en tæt, tæt afgørelse, hvor kun ét point adskilte podieplaceringerne, ligesom der blot var otte point til nr. 8 i tabellen. I alt talte Express-feltet 17 både.
På 2. pladsen – med samme pointsum som Thurø-drengene – måtte Jesper Nørbo Sørensen fra Sejlklubben Neptun Vejle nøjes med sølvet, mens Hans Christian Erbs fra Aarhus Sejlklub kunne drage fra DM-mesterskabet med bronzen. Reelt sluttede Jan Brink fra Flensburger Segel-Club på tredjepladsen, men stillede op under tysk flag. Se det endelige resultat her.
Aarhus-besætning udnyttede hjemmebanefordelen
Lidt mere pointmæssig spredning var der på Spækhugger-feltet, hvor Jesper Andersen fra Aarhus Sejlklub udnyttede hjemmebanefordelen til at sejle sig til DM-guld med Peter Risvang og Søren Andersen ombord på ’Canasta’. Det var i øvrigt ikke første gang, at det lykkedes båden at vinde DM.
Aarhus-besætningen sluttede fem point foran Bjarne Lindquist og besætning fra Ho Bugt Sejlklub samt yderligere to foran Mathias Kamban Larsen og besætning fra Sejlklubben Sundet. 20 Spækhuggere med en stor repræsentation af aarhusianske besætninger deltog i stævnet på Aarhusbugten. Se det endelige resultat her.
Efter sejladserne dannede Aarhus Internationale Sejlsportscenter ramme om de sociale aktiviteter og stævnefesten lørdag, hvor der desværre ikke foreligger nogen officiel beretning om, hvilken besætning
Foto: Peter Brøgger – Sejlsportsfoto