Events ⌟

Aarhus Spring Regatta

Dansk Sejlunion Grand Prix i Kaløvig

9. – 10. maj 2026

Kaløvig Bådelaug
Åstrup Strandvej 68A – 8541, Skødstrup

Aarhus Spring Regatta er et årligt Dansk Sejlunion Grandprix-stævne for både bredden, ungdommen og eliten. Stævnet afholdes primo  maj i Kaløvig Havn, der med sin smukke beliggenhed og gode faciliteter danner de perfekte rammer for et brag af en sejlerfest.

Formålet med stævnet er at understøtte talentudvikling, styrke fællesskaber på tværs af geografi og skabe gode sejlsportsminder. Du får du høj sportslig kvalitet og mulighed for at dyste mod de bedste sejlere nationalt i klasserne:

Optimist (A, B og C) – Zoom8 – Feva – Europa – ILCA (4, 6 og 7) – iQFOiL –  29er –  A-cat – Hobie 16

Aarhus Spring Regatta er også et stævne hvor du  kan få nye venner og have det sjovt med sejlsport – du får rig mulighed for at møde andre sejlere fra hele landet. Både på vand og på land.

Vi glæder os til at se dig til Aarhus Spring Regatta!

 

Praktisk Information

PARKERING

Der henvises til parkering på Vinterpladsen eller i de allerede markerede P-båse.

Der må IKKE parkeres på følgende områder:

– Foran masteskuret
– Foran bommen
– Langs vejen ind til Kaløvig Havn

Områderne hvor der IKKE må parkeres er markeret med rødt på kortet herunder.

 

OVERNATNINGSMULIGHEDER

CAMPING PÅ HAVNEN

Autocampere og campingvogne kan benytte havnens vinterplads. Det koster 150,- pr. vogn pr. døgn inkl. adgang til toiletter + strøm eller bad. Afregning foregår i betalingsautomat på havn. Booking er ikke nødvendig – mere info her .

Telte kan gratis sættes op på havnens tilstødende græsareal. Der kræves kort for såfremt der ønskes adgang til toilet og badefaciliteter. Begrænset mulighed for strøm. Booking ikke nødvendig.

KALØVIG CAMPING OG HYTTER findes her (ca. 14 km)

RISSKOV VANDREHJEM / DANHOSTEL findes her (ca. 13 km)

CABINN AARHUS C – book her – brug bookingkode “AIS2026” og opnå rabat ! (ca. 15 km)

 

 

ISÆTNING AF FØLGEBÅDE

Tilmeldte følgebåde kan isættes fra fredag. Det kan ske fra det lille slæbested ved indkørslen til havnen eller via kran. Havnen store slæbested må udelukkende benyttes af joller og boards. Der er tankanlæg ved kranen.

SOCIALE ARRANGEMENTER & MAD

Der vil være lidt mund-lækkert til alle sejlere efter sejladserne.😋

Desuden er der mulighed for at købe sandwich, slik og drikkevarer 1300-1900.

Vi melder ud om evt aftenmadstilbud senere…

 

ASR TRØJEN ER TILBAGE!

Igen i år er der mulighed for at sikre sig den fantastiske Aarhus Spring Regatta-trøje

For 225 DKK kan du tage et eksemplar af nedenstående officielle event-trøje med hjem. Kan købes i eventområdet på land.

Oversigtskort

 

Opslagstavle

Tilmeldinger

Resultater

- er du medhjælper ved Spring Regatta ?

FEDT AT DU ER MED TIL AT GIVE 250+ SEJLERE ET SUPER STÆVNE 😊

Her er lidt praktisk info som forhåbentligt gør det nemmere at komme igang:

Praktisk
Vi mødes i klubhuset ved dommertårnet. Stedet er ikke stort, så undlad at opbevare for mange småting i hjørnerne. Toiletfaciliteter findes i gul bygningen overfor.

Parkering
Der kommer mange på havnen, men du kan parkere på vinterpladsen. Den er til venstre når du kommer ind i havneområdet – se oversigtskortet. Vær OBS på skiltningen – også at vejen ned til KBL er brandvej = parkering forbudt. Så undgå at få en ækel gul hilsen med hjem !

Mad og dagsinfo
Vi mødes senest kl. 800 i klubhuset. Her kan du kan gå ombord i en solid morgenmadsbuffet mens der serveres informationer og praktisk fra baneledelsen.

Efter morgenmaden kan du lave en god smør-selv madpakke og tage drikkevarer med til dagen.

Grej
På banen skal der bruges mærker, ankre, liner, grejkasser osv.
Grejet er opmærket tilhørende en bane-farve og bør være talt korrekt op, så undlad at tage noget med som ikke hører til dine bane. MærkeRIB’s medbringer mærker og grej kasser til deres opgave, og dommer-måltagningsbåde medbringer de kasser og radioer, der tilhører dem.
Grejet kan ‘overnatte’ i RIBs til søndag.
Søndag tages alt grej op af bådene, og vaskes på pladsen. Vi hjælpes ad 🙂

Tankning
Tjek brændstof på din RIB inden du sejler ud. Tankning foregår via klubkort, så vi har styr på forbrug.

After-sailing
Efter dagens sejladser debriefer vi med banelederne over en snack, pølse eller lign. og en øl/vand ved jollehuset inden vi går hjem. Det plejer at være super hyggeligt🌞

Her finder du mere info
Her på stævneweben finder du deltagerliste – og på opslagstavlen er Indbydelse og Sejladsbestemmelser med tegninger af banen osv.

Tak til vores sponsorer!

Tak til alle vores samarbejdspartnere og sponsorer, som hjælper os med at gøre Aarhus Spring Regatta til hvad det er – en forårsklassiker i den danske sejlsportskalender på højt niveau!  

Helly Hansen logo i hvid og rød farvetema

 

%

Tilbage til oversigten